Pigeraketten 2020 er udskudt til senere på året

Kære spillere, forældre og frivillige i Raklev GI fodbold

Først og fremmest håber vi at i og jeres familier har det godt.
Det er det vigtigste.
Det er en svær tid også for idrætten.
Som i måske har set er DIF og DGI begyndt at lukke op for visse typer af idrætsgrene.
Dette gælder indtil videre ikke for fodbold da det er en kontaktsport. DBU holder ved lukningen indtil d. 10 maj.
Hvad der sker efter den 10. maj ved vi endnu ikke.
Alle scenarier er stadig åbne, alt fra ingen turnering til at alle turneringer afvikles.
En del fodboldklubber arbejder på at kunne tilbyde frivillig alternativ træning som ikke er fodbold i traditionel forstand.
Raklev GI og Kalundborg GB har været i løbende dialog om dette.
Mulighederne er motion og teknisk træning.
Målet i Raklev GI er at kunne tilbyde den alternative træning fra d. 10 maj såfremt DBU ikke åbner op for turneringer mm.
Der er dog en del praktiske udfordringer der først skal findes løsninger på.
Herunder hvilke årgange træningen skal tilbydes til.
Det vil formentlig være de ældste der vil få tilbuddet i første omgang.
Hvor langt ned i årgangene ved vi endnu ikke.
Det skal også afklares om trænerne på årgangene ønsker at gennemføre træningen. Det er helt frivilligt.
Alle retningslinjer fra myndighederne skal overholdes.
Træningen skal foregå i mindre grupper og med afstand imellem de enkelte spillere.
De nødvendige opmærkninger og sikkerhedsforanstaltninger skal være på plads.
Der vil blive udsendt retningslinjer inden træningen startes.
Vi vil gøre alt hvad vi kan på at få det alternative træningstilbuddet op at stå (såfremt DBU vælger ikke at åbne op).
Det skal dog bemærkes at yderligere stramninger fra myndighederne og/eller DBU eller praktiske problemer kan gøre det umuligt.
Vi skriver ud igen når vi ved mere.

PS. Husk at støtte vores lokale sponsorer, de støtter os !
Med sportslig hilsen
Raklev GI Fodbold
Jesper Hansen
E-mail: fodbold@raklev.dk

Du kan nu læse sognebladet

Klik her og se det nye nummer af sognebladet

Bladet kan også hentes ved Sognehuset samt i Raklev Brugs

Kontaktoplysninger:

Elledevej 29, 4400 Kalundborg
Telefon: 59 50 85 00  -   CVR. 25997115

Mail: kontor@raklev.dk

Skriv til kontoret hvis du har skiftet mail eller mobilnummer.
Så retter vi det til i systemet så du kan betale kontingent.