Pigeraketten 2020 er udskudt til senere på året

Raklev GI er åbnet  igen – næsten. 

Knap fire måneder efter, at den kedelige Corona virus var årsag til at vi måtte lukke alle aktiviteter i klubben ned, er vi nu ved at være oppe  igen. Udendørs idræt (fodbold, HIIT og Zumba) har kørt begrænset et par måneder, men nu kan indendørsidrætten også åbne og gymnaster, badminton-, bordtennis- og håndboldspillere kan nu i alle aldre igen dyrke deres idræt i vante omgivelser. DIF og DGI har færdiggjort deres retningslinjer også for indendørsidrætten ovenpå politiske beslutninger og udmeldinger, og det betyder, at vi nu har fået grønt lys til at sætte gang i stort set alle aktiviteter.

Vi skal stadig være opmærksomme på sundhedsmyndighedernes anbefalinger – særligt hygiejne og kontaktsmitte.  Så vi skal stadig huske at holde afstand, vaske hænder ofte, passer på hinanden og så videre.  Og så er vi nødt til at påpege at det stadig gælder at man ikke kommer i klubben, hvis man har det mindste tegn på Corona – og disse tegn tror vi at alle kender.   Hvis vi - trænere eller bestyrelse - får mistanke om det modsatte bliver i hjemsendt straks.   

Så nu glæder vi os bare til at se jer alle igen.  Klubhuset er igen åbent. Vi begynder at holde møder igen. Det er næsten som det plejer.  

Men der bliver et stort arbejde i at få alt til at fungere igen. Vi håber at I l alle vil hjælpe os med det.

Med venlig hilsen – Raklev GI - bestyrelsen. indecision


 

Pige Raketten 2020

Raklev Gymnastik og Idrætsforening og Kalundborg Boldklub vil gerne have flere af de lokale piger ud på banerne. Derfor inviterer vi, sammen med DBU, alle piger mellem 5 og 11 år til Pigeraketten.
Det bliver 2½ time fyldt med fantasi, sjov og masser af fodboldaktiviteter! Alle er velkomne - uanset om man har prøvet fodbold før eller er helt ny. Det er gratis og uforpligtende at deltage og det kræver ingen tilmelding.

Kontaktoplysninger:

Elledevej 29, 4400 Kalundborg
Telefon: 59 50 85 00  -   CVR. 25997115

Mail: kontor@raklev.dk

Skriv til kontoret hvis du har skiftet mail eller mobilnummer.
Så retter vi det til i systemet så du kan betale kontingent.