Raklev GI følger Kulturministeriet anbefaling, og aflyser alle indendørs idrætsaktiviteter indtil den 5. januar, hvor børnene forventes tilbage i skole.

Fredag den 17. december meldte Kulturministeriet en række corona-restriktioner og anbefalinger ud, som også berører idrætten.

Restriktioner og krav
Ud over anbefalingen om aflysning af indendørs idrætsaktiviteter, så er der også kommet to konkrete restriktioner, som rammer idrætten:

- Eliteidrætten kan stadig fortsætte, men nu uden tilskuere på lægterne. Denne restriktion gælder ligeledes fra søndag morgen, men løber frem til den 17. januar.

- Der er krav om, at alle over 12 år bærer mundbind eller visir, når de opholder sig på en idrætsfacilitet som idrætshaller, træningscentre og svømmehaller. Dette gælder også frem til den 17. januar. De endelige retningslinjer er ikke udarbejdet, men DIF og DGI antager, at der kommer til at gælde de samme retningslinjer som sidst, da der var krav om brug af mundbind, hvor udøvere, instruktører mv. var undtaget.

Med venlig hilsen – Raklev GI - bestyrelsen.

********************************************************************************************

Raklev Gymnastik og Idrætsforening (Raklev GI) er en af Vestsjællands største idrætsforeninger.
Raklev GI er stiftet i 1863 og derved også en af landets ældste idrætsforeninger. Vi har i mange år været en traditionel forening med gymnastik, badminton, håndbold, fodbold og folkedans. De seneste år er der kommet flere sportsgrene med, som det ses i menuen herover.

Vi har ca. 1600 medlemmer totalt.  Vi holder primært til i Røsnæshallen, hvor også foreningens kontor er beliggende. Pga. foreningens størrelse har vi dog fået haltimer i stort set alle haller i Kalundborg. 
Vi håber at se dig ved banerne eller i en af hallerne.   ​Vi er også på facebook.

Du kan nu læse sognebladet

 

Klik her og se det nyeste nummer af Sognebladet

Kontaktoplysninger:

Elledevej 29, 4400 Kalundborg
Telefon: 59 50 85 00  -   CVR. 25997115

Mail: kontor@raklev.dk

Skriv til kontoret hvis du har skiftet mail eller mobilnummer.
Så retter vi det til i systemet så du kan betale kontingent.

Raklev Sportsbar  -  vores lokale mødested