Solsikkerne

Instruktør

Rie

Solsikkerne - Gymnastik for børn med særlige behov

Helt nyt i RGI !

Som noget ganske nyt i RGI, tilbydes der nu hold for børn med særlige behov af Rie, som er medarbejder fra Lærkeredens børnehave, og vant til at arbejde med målgruppen.

Holdet er for både piger og drenge i alderen 0-8 år.

Vi har på dette hold stor fokus på genkendelighed, gentagelser og at skabe plads til det enkelte barn. Det er gymnastik i form af redskabsbaner, sanglege og fri leg. 

ALLE børn skal have en voksen med på gulvet, der kan hjælpe barnet igennem tingene.

Vi vil altid begynde timen med en sang på gulvet. Efterfulgt af enten en bane eller små stationer. I kan selv vælge med jeres barn, hvad det kan rumme på den enkelte dag. Der er ingen forventninger til at børnene skal gennemfører alle ting, deltage i fællesaktiviteter på gulvet eller blive hjulpet alene af instruktøren.

Der vil være musik i hallen i det omfang det passer børnene. Hvis jeres barn har brug for hjælpemidler, er i velkommen til at medbringe disse.

TILMELD

Aktiviteter i gymnastik afd

Raklev GI gymnastikafdeling på Facebook