KondiTrim 

 

"Velkommen til en ny sæson med Konditrim og de nye instruktører Claus Seneca og Mette F. Bruun. Vi er begge rutinerede undervisere med mange års erfaring, og vi glæder os til at komme i gang.

Selve træningen bliver en time med sund og alsidig motion, hvor vi kommer igennem hele kroppen. Alle med lyst til motion kan deltage, da man kan være med i det omfang, som man har lyst og evne til.

Vi starter hver gang med ca. 15 minutters grundig opvarmning til inspirerende musik.

Derefter vil der være ca. 25 minutter med muskeltræning, hvor der kan inddrages håndvægte, elastikker og kroppens egen vægt. Vi vil afprøve forskellige metoder, bl.a. cirkeltræning - og tilpasse øvelserne efter deltagernes behov.

Herefter vil der være en kort sekvens med konditræning, hvor pulsen kommer op.

Vi slutter af med ca. 10 minutters strækøvelser og lidt afspænding til dejlig musik.

Vel mødt til Konditrim i Røsnæshallens lille sal hver mandag kl. 19-20

Med venlig hilsen Claus og Mette"

 

TILMELD

Aktiviteter i gymnastik afd

Raklev GI gymnastikafdeling på Facebook