Yoga handler om velvære, vejrtrækning, øget kropsbevidsthed, være til stede i nuet, kropsholdning.
At skabe harmoni mellem krop og sind.
Vi arbejder hele kroppen igennem, så du får glæde af den styrkende og smidiggørende effekt som yogaen har. Du vil møde både stående øvelser, som vil forbedre din styrke, koordinations- og balanceevne, samt siddende og liggende øvelser hvor fokus er på bevægelighed og mobilisering, samt rolige vejrtrækningsøvelser som hjælper dig på vej igennem det hele.
Yoga handler også om at skabe ro og balance i dit system, både fysisk og mentalt.
Yogapraksis afsluttes altid med 20 min. afspænding/udstrækning og en kropsscanning, hvor der er plads til at lade roen sænke sig.
Yoga er gaven man kan give sig selv, som bare bliver ved med at give og give.
Alle kan lave yoga uanset køn, størrelse og tidligere erfaring med yoga. Det er derfor heller ikke nødvendigt, at være specielt smidig eller stærk. Det har større betydning, at du har lyst til at arbejde med dig selv og din krop.
Du skal medbringe et tæppe, og du må meget gerne medbringe egen yogamåtte, samt 2 yogablokke.
Du er også velkommen til at låne måtte og blokken.
Vi træner mandage kl. 18:30-20:00 i Raklev Sognegård.
Vi ses!
Tilmeld under "Online tilmelding" under fanen "Gymnastik"
Instruktør: Helle Seneca
Kontaktperson: Karina Eris - 61300438
Elledevej 29, 4400 Kalundborg
Telefon: 59 50 85 00 - CVR. 25997115
Mail: kontor@raklev.dk
Skriv til kontoret hvis du har skiftet mail eller mobilnummer.
Så retter vi det til i systemet så du kan betale kontingent.
Raklev Gymnastik og Idrætsforening (Raklev GI) er en af Vestsjællands største idrætsforeninger.
Raklev GI er stiftet i 1863 og derved også en af landets ældste idrætsforeninger. Vi har i mange år været en traditionel forening med gymnastik, badminton, håndbold, fodbold og folkedans. De seneste år er der kommet flere sportsgrene med, som det ses i menuen herover.
Vi har ca. 1400 medlemmer totalt. Vi holder primært til i Røsnæshallen, hvor også foreningens kontor er beliggende. Pga. foreningens størrelse har vi dog fået haltimer i stort set alle haller i Kalundborg.
Vi håber at se dig ved banerne eller i en af hallerne.
Vi er også på facebook.